Civile retssager og særlovsstraffesager

Jeg har arbejdet med proces og tvistløsning gennem mange år. Jeg har derfor stor erfaring med førelse af civile retssager, herunder større sagskomplekser om principielle spørgsmål, samt straffesager og voldgiftssager.

Jeg fører sager mod offentlige myndigheder, fx kommuner, styrelser og klagenævn, og sager mellem private.

Jeg bistår dig fra start til slut og rådgiver dig undervejs om de mulige fremgangsmåder og nødvendige processkridt i sagen; altid med det bedst mulige resultat for øje.

Som led i førelsen af retssager er det ofte nødvendigt at gennemføre syn og skøn. Det er helt afgørende at få stillet de rigtige spørgsmål for at opnå de svar, man søger.

Jeg har stor erfaring med syn og skøn både i mindre komplicerede sager og i sager af høj teknisk kompleksitet.

Jeg fører særlovsstraffesager inden for miljøret, planret og landbrugsret som valgt forsvarer.

Disse sagstyper kræver teoretisk viden om og praktisk erfaring med både miljø- og landbrugslovgivningen og straffeprocessen. Det er i de fleste tilfælde afgørende for sagens resultat, at forsvareren besidder netop disse kompetencer.

Jeg har stor erfaring med særlovsstraffesager inden for miljø- og landbrugslovgivningen og gør altid mit yderste for at sikre mine klienter det bedst mulige resultat.

Scroll to top